Vidensledelse baseret på Pervasive Communication

Januar 2005 - Januar 2006

Projektet er et netværkssamarbejde, som belyser hvordan de såkaldte gennemtrængende og allestedsnærværende teknologier kan anvendes. Knowledge Lab bidrager med viden om, hvordan disse teknologier kan forbedre organisationers lære- og vidensprocesser.

Formålet med projektet er at afklare, hvordan det er muligt i en organisatorisk kontekst at drage fordel af ”pervasive” teknologier. I samarbejde med private aktører og offentlige institutioner er Knowledge Lab engageret i at udvikle intelligente, virtuelle organisatoriske lærings- og vidensledelsesmiljøer.

Projektet er en del af et landsdækkende, højteknologisk vidensnetværk, hvor kerneaktørerne er de jysk-fynske IT-kompetencecentre og IT-Universitetet. Selve netværket omfatter imidlertid en række andre aktører. Blandt de første aktive medlemmer finder man blandt andre Det Kongelige Bibliotek og Landbrugets Rådgivningscenter.

Det første officielle møde i netværket blev afholdt i april 2005. Siden er der afholdt flere åbne arrangementer. I foråret 2006 afholder netværket en konference om pervasive e-learning.

Endvidere er konkrete forsknings- og udviklingsprojekter under overvejelser. Udviklingsprojekter fordrer aktiv deltagelse af netværkets aktører, idet projekterne vil tage udgangspunkt i de aktuelle udfordringer, som medlemmerne står overfor. I forhold til udviklingsprojekter vil Knowledge Lab bidrage med blandt andet konceptudvikling og forskningsbaseret viden inden for det faglige område.

Fagligt område

Etableringen af intelligente, virtuelle organisatoriske lærings- og vidensledelsesmiljøer handler dels om koblinger mellem vidensledelse og e-læring, dels om udvikling af mobile teknologier. Sidstnævnte transcenderer (overskrider) klient-server teknologiens begrænsninger, og skaber dermed nye muligheder for allestedsnærværende kommunikation.

Det vil videre sige, at der skal være adgang til relevant eksplicit viden, understøttelse af processuel vidensudvikling og rum for emergent vidensudvikling. Når organisatoriske læreprocesser skal generere indhold i forhold til både medarbejder- og virksomhedsrelevant kompetenceudvikling og understøtte strategiske processer, er dynamisk videnskodificering en af de helt store udfordringer.

Projektet sætter i punktform fokus på forskning og udvikling indenfor:

  • Koblingen mellem KM og e-læring med henblik på vidensudvikling
  • Mobile teknologier, som transcenderer klient-server teknologiens begrænsninger i forhold til sådanne vidensprocesser
  • Infrastrukturer, hvor forskellige vidensformer kan repræsenteres og udvikles
  • Dynamisk videnskodificering
  • ”Social recommender” systemer og eksempelvis ”topic maps”
  • Tilstedeværelses- og realtidsapplikationer

Etableringen af trådløse vidensmiljøer styrker adgangen til viden og læring og bryder med computeren som en stationær vidensmediator. Men der er samtidig et behov for nye interfaces mellem maskinel- og human intelligens, hvor selvinstruerende maskiner for eksempel sammentænkes med intelligente e-læringssystemer som sådan.

Emergerende teknologier som eksempelvis social recommender systemer og topic maps samt forskningen i det semantiske web, er relevante bidrag i denne sammenhæng – og må anses som en forudsætning for dynamisk videnskodificering. Intelligente, dynamiske systemer vil i højere grad end det er tilfældet i dag basere sig på inddragelsen af brugernes feed-back, eksterne databaser samt Internettet.

Tilstedeværelses- og realtidsapplikationer er et andet område, der er relevant i forhold til etableringen af intelligente, virtuelle organisatoriske lærings- og vidensledelsesmiljøer.

Motivation

Udviklingen af delvist virtuelle, organisatoriske lærings- og vidensmiljøer med høj grad af vidensudvikling, vidensdeling og videnstilgængelighed er ikke alene afgørende for den enkelte virksomheds overlevelse og udvikling. Det må også ses som værende af strategisk betydning for Danmarks placering i en stadigt mere intensiv globalisering. Det er en organisatorisk udfordring, som er betinget af den fortsatte udvikling af og viden om anvendelsesmulighederne for pervasive teknologier.

Pervasive teknologier omfatter blandt andet mobile enheder og interaktive software applikationer, der kort sagt betyder, at muligheden for at lære og dele, skabe og lede viden bliver allestedsnærværende og gennemtrængende.

Baggrund

Det er almindelig anerkendt, at Knowledge Management og digital kompetenceudvikling (e-læring) og koblinger herimellem er væsentlige elementer i at sikre virksomhedernes konkurrenceevne. I de senere år er der sket et skift i KM fra såkaldt 1. og 2. generations vidensledelse til 3. generations vidensledelse, hvor der i højere grad er fokus på koncepter, modeller og metodikker for "knowledge enabling". Kernespørgsmålet indenfor 3. generations vidensledelse er, hvordan organisationen kan understøtte innovative vidensskabende processer.

Parallelt hermed ændres e-læring fra at være et spørgsmål om at levere instruktiv undervisning (transfer af information) til i højere grad at understøtte læreprocesser i såvel organisationer som formaliserede uddannelsesforløb. Det får afgørende betydning at finde modeller for, hvordan vidensskabelse af forskellig karakter (eksplicit, processuel og emergent) udvikles, lagres, ekspliciteres og spredes, og hvordan adgangen til viden og til vidensdeling gøres uafhængig af tid og sted.

Udbredelsen af såvel vidensledelse som e-læring er sket med forskelligt momentum og med forskellige logikker. Koblingen mellem disse tilgange har stort set været fraværende eller stærkt mangelfuld. Det hænger bl.a. sammen med, at e-læringsteknologierne (f.eks. såkaldte Learning Management Systems eller Learning Content Management Systems) har været designet til simpel informationstransfer og ikke i forhold til vidensprocesser. Formålet har været at styre og effektivisere videnspredning med henblik på arbejds- og ordreudførelse.

Vidensledelsessystemer har til gengæld handlet om samling af information med henblik på strategiske processer. Ofte har resultaterne været nedslående i forhold til begge tilgange: Den digitalt medierede vidensspredning har ikke ført til de forventede kvalifikationer endsige kompetencer. Systemerne har ikke genereret den forventede relevante kritiske masse i forhold til strategiske handlinger. Det er nødvendigt med en konvergerende proces, hvor der tages højde for, at generering og spredning af viden er distribuerede lokale processer.