Lærende konferencer

Januar 2008

Udvikling af nye teknologier, som understøtter læring i forbindelse med events som konferencer. Her har der især været fokus på mulighederne i mobilteknologi herunder sms-kommunikation.

Via udvalgte konferencer med vidt forskellige temaer (Branding, Sælgerens dag, Selvfremstilling) og målgrupper (sælgere, konsulenter, forskere) har sms-kommunikation mellem deltagere og konference-moderatorer været afprøvet på forskellig vis.

Der diskuteres i samme projekt desuden, hvordan læring via konferencer, kurser og anden undervisning kan understøttes og evalueres ved hjælp af mobilteknologi.

Opsamlende kan man blandt andet fremhæve, at bonusinformation ved henvisning til konferenceprogram kan virke motiverende. Baggrundsinfo (hvad og hvorfor) kan muligvis skabe tryghed og få flere til at svare. Antallet af respondenter falder i løbet af dagen (fx fra 37 % til 19 %). Sms-kommunikation kan skabe en ny samhørighed i en ellers ret så fastlåst kontekst (konference). Det er endnu svært at bevise, om sms-kommunikation skaber læring - men vi tør godt påstå, at sms-kommunikation skaber nye muligheder for at bringe ny fælles viden rundt til alle, der ønsker det.

Produkt
Forskningsrapport, papers 

Deltagere
Responsfabrikken & Connectia A/S