ELYK

Januar 2009 - Januar 2012

ELYK: E-Læring, Yderområder og Klyngedannelse

I den indledende fase af ELYK projektet undersøges potentialer og barrierer for kompetenceudvikling baseret på e-læring i små og mellemstore virksomheder (SMV) i yderområder med henblik på udvikling af nye kompetenceudviklingsstrategier, som udnytter potentialerne i e-læring.

Centralt i ELYK projektet står samarbejdet med en række uddannelsesudbydere og virksomheder omkring udviklingen af innovative uddannelseskoncepter til SMV’er i yderområderne. På baggrund af brugerdrevne innovationsprocesser udvikles nye digitale læremidler til i tre forskellige kompetenceudviklingsspor: praksisnær kompetenceudvikling, korte erhvervsrettede kurser og formelle efteruddannelsesforløb på uddannelsesinstitutioner.

Et yderligere mål med ELYK projektet er at etablere klynger i henholdsvis Region Sjælland og Region Syddanmark, der er åbne for SMV'er fra de to regioners yderområder, der ønsker at deltage i e-læringsstøttet kompetenceudvikling. Klyngerne etableres som udviklingsprojekter, hvor der eksperimenteres med nye teknologimedierede klyngedannelsesformer.

ELYK projektet er et partnerskab mellem University College Sjælland (projektansvarlig), University College Syddanmark, Syddansk Universitet (Knowledge Lab) og Roskilde Universitet (CBIT og PAES).

Projektperioden for ELYK er fra 1. marts 2009 til 1. marts 2012, og projektet afsluttes med en konference den 28. februar 2012 på Syddansk Universitet.