Akademiet for Talentfulde Unge, Region Syd

Maj 2013 - September 2015

Heidi Philipsen (barsel)

heidijatsdu [dot] dk
24 37 88 27 / Lync: 6550 9639

I foråret 2013 indgik Akademiet for Talentfulde Unge, Region Syd og Knowledge Lab et samarbejde om følgeforskning. Knowledge Labs opgave er at undersøge akademiets talentarbejde og hvad de deltagende elever får ud af at gå på akademiet. Knowledge Lab vil blandt andet undersøge den måde, de udvælger elever, talentprogrammet (seminarer, summer camps, virksomhedsbesøg, mentorordning mv.), talentpleje osv.

Knowledge Lab følger årgang 2012, som netop er begyndt på talentakademiet.

Akademiet for Talentfulde Unge blev oprindelig startet af Nørre Gymnasium i Brønshøj. Siden er det blevet udbredt til andre dele af landet, og i Region Syddanmark har Akademiet siden opstarten i 2010 haft base på Faaborg Gymnasium. Det startede her som et fynsk pilotprojekt ledet af Pia Halkjær Gommesen, men er nu udvidet til at dække hele regionen og ledes af en styregruppe bestående af rektorer fra en række forskellige uddannelsesinstitutioner, men stadig med base på Faaborg Gymnasium. De enkelte arrangementer varetages af en lille gruppe lærere repræsenterende forskellige gymnasieskoler. 

Projektleder fra Akademiet for Talentfulde Unge, Region Syd er Janne Hansen.