Temadag om evaluering af fysiske produkter og prototyper

Tidspunkt: 
16. Januar 2014 - 9:20 - 13:15
Sted: 
DELTA, Venlighedsvej 4, 2970 Hørsholm, lokale: Einstein
Pris: 
250 kr. Ved udeblivelse eller afbud på dagen faktureres et no-show-gebyr på 500 kr.

Interessegruppen for Usability og Interaktionsdesign i netværket InfinIT inviterer til temadag om evaluering af fysiske prototyper og produkter torsdag den 16. jan. 2014 kl. 9.20- 13.15 hos Delta i Hørsholm.

Mange producenter og udviklere af fysiske produkter med indlejret it oplever udfordringer i forhold til evaluering af produktet i løbet af udviklingsprocessen, som ikke ses ved ”rene” softwareprodukter.

Rent metodisk kan de gængse teknikker som regel anvendes, men der kan ofte være en række udfordringer, f.eks. af logistisk og praktisk art, der kan gøre en testplanlægning kompleks.

Ved dette arrangement:

  • præsenteres udfordringer med at evaluere fysiske prototyper og produkter
  • gives en række korte oplæg, som introducerer evalueringsteknikker og der
  • diskuteres udfordringer og løsninger for udvikling af produkter og prototyper med indlejret it

Du kan se hele programmet for dagen og tilmelde dig via InfinITs hjemmeside senest den 10. januar 2014. Temadagen koster 250 kr. og dagen er målrettet private og offentlige virksomheder og institutioner.

Tilmeldingsfrist: 10. januar 2014

Der er 60 pladser med tilmelding efter først-til-mølle-princippet. Er arrangementet fuldt booket, vil du ved tilmelding blive skrevet på en venteliste, og InfinIT kontakter dig, såfremt der bliver en ledig plads ved arrangementet.
Der vil være et begrænset antal pladser til studerende.