Sundhedsdatas veje i sundhedsvæsnet: Den nære fremtid

Tidspunkt: 
4. Juni 2013 - 9:30 - 16:00
Sted: 
CPH Conference (DGI-byen), København
Pris: 
500 kr. Inkl. moms

Kom og deltag når UNIK, LevVel og Welfare Tech holder seminar om sundhedsdata tirsdag den 4. juni kl. 9.30-16.00 hos CPH Conference (DGI-byen) i København.

Dagen har fokus på DIGITALISERINGEN AF DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN, som i disse år er i en rivende udvikling, hvor der hele tiden opstår nye muligheder for at anvende patientnære data. Samtidig bliver telemonitorering og teledataopsamling dagligdag for stadig flere mennesker, fx i forbindelse med behandling i hjemmet.

  • Hvilke konkrete muligheder opstår på baggrund af referencearkitekturen for at gemme data på en måde, så de er tilgængelige på tværs i sundhedsvæsnet?
  • hvilke muligheder giver det virksomheder for at udvikle og sælge nye innovative løsninger til sundhedsvæsenet, og
  • hvordan sikrer vi, at systemerne taler sammen?

Kom og hør en række aktører med baggrund i igangværende projekter - regionale som kommunale - fortælle, hvordan de har og vil arbejde med sundheds-it i lyset af referencearkitekturen og få et indblik i hvilke perspektiver, disse aktører kan se opstå på denne baggrund.

 

Læs hele programmet for dagen via vedhæftede invitation og tilmed dig her senest den 31. maj. Seminaret koster 500 kr. inkl. moms og henvender sig primært til private og offentlige aktører med interesse i sundheds-it og opsamling af patientnære data.

 

Hvis du har yderligere spørgsmål kan du kontakte Jakob Bakke, bakkeatmmmi [dot] sdu [dot] dk, tlf.: 24 66 74 27

BilagStørrelse
Sundhedsdata_program.pdf1.02 MB