Gå-hjem møde om innovationsprojekter og hvordan din virksomhed kan komme i gang med innovation

Tidspunkt: 
24. April 2014 - 15:00 - 17:30
Sted: 
Knowledge Lab, Odense Adelige Jomfrukloster, Albani Torv 6, 5000 Odense C
Pris: 
Gratis

Knowledgelab og InfinITs interessegruppe for Mobil og Pervasivelæring inviterer

Kom og hør, hvordan danske virksomheder bliver endnu bedre til IT-innovation!

Mulighederne for at komme i gang med et innovationsprojekt er mange og det kan være svært for den enkelte virksomhed at se hvad et innovationsprojekt i deres virksomhed kunne være og hvilke muligheder der er.

På dette gå-hjem møde om innovationsprojekter og hvordan din virksomhed kan komme i gang med innovation, der er arrangeret af Knowledge Lab og InfinIT, vil du kunne høre om gennemførte innovationsprojekter og blive præsenteret for hvordan du selv kan komme i gang med at innovation i din virksomhed. Du får indlæg fra virksomheder og forskere, der har deltaget i et innovationsprojekter, om deres projekter, erfaringer og resultater.

Knowledge lab og InfinIT er værter ved dagens arrangement.

 

Program

15.00-15.15   

Ankomst og kaffe

15.15-15.30   

Velkomst + præsentation af og muligheder i InfinIT

 v/ Infinit, Karin Bech

15.30-16.00

Eksempel på miniprojekt - Forskningsvinkel

v/ Yngve Gregoriussen, Videnskabelig Assistent, Knowledge Lab

Forskellige former for ny diskret og intelligent teknologi gør sit indtog over alt. I et testforløb har vi fra Knowledge Lab, i samarbejde med virksomheden Team Online A/S testet muligheden for at implementere forskellige ”medmonitorerings” teknologier på en række bosteder for borgere med forskellige fysiske og psykiske udfordringer. Hør mere om hvordan forløbet har været, og et bud på hvordan disse teknologier kan være med til at gøre en forskel for både borgere og personale.

16.00-16.30   

Eksempel på miniprojekt – praktisk vinkel

v/ Jackie Lindegaard, VestNet

VestNet arbejder for tiden med at udvikle nye digitale værktøjer. Blandt andet et session rating scale værktøj, det med udgangspunkt i et analogt værktøj af forskeren Scott Miller, giver mulighed for at måle effektiviteten af fx borger/behandler møder.
   I samarbejde med Knowledge Lab er #track (Hashtrack) også under udvikling, en app der giver unge med et problematisk forhold til stoffer, mulighed for at få større selvindsigt, fx når de indgår i et behandlingsforløb.

16.30-16.45   

 

16.45-17.15

 

 

 

17.15-17.30

Pause (kaffe)

 

Kom i gang med innovation

v/ Heidi Philipsen Leder af Knowledge Lab

Innovation kan være lidt en svær størrelse – men den kan også gøres målbar og operationaliserbar. Hør mere om hvordan vi her på Knowledge Lab arbejder med Innovation på flere forskellige måder, blandt andet i projektet Horisontal Innovation og Kompetenceudvikling, hvor nyudviklede værktøjer – i samarbejde med gemmenprøvede metoder danner grundlag for innovationsforløb i små og mellemstore virksomheder.

 

Spørgsmål og diskussion

Der er 50 pladser med tilmelding efter først-til-mølle-princippet. Er arrangementet fuldt booket, vil du ved tilmelding blive skrevet på en venteliste, og InfinIT kontakter dig, såfremt der bliver en ledig plads ved arrangementet.