Big Data - Big Potential

Tidspunkt: 
28. November 2013 - 10:30 - 14:30
Sted: 
Cassiopeia, Selma, Lagerlöfsvej 300, 9220 Aalborg Ø - lokale: auditoriet (lige til venstre for indgangen)
Pris: 
Ordinær deltager: 800 kr (ekskl. moms), Akademi eller finansrådsmedlem: 400 kr. (ekskl. moms), Studerende inkl. ph.d.: 200 kr. (ekskl. moms)

I et digitaliseret samfund som det danske lagres enorme data mængder, og det skaber en platform for data mining. Data mining muliggør, at man kan "trække" specifikke informationer ud fra store datamængder ved at søge efter mønstre og strukturer. Altså en vidensgivende teknik med et stort anvendelsespotentiale.

InfinIT inviterer i samarbejde med ATV (Akademiet for de Tekniske Videnskaber) til temamøde tirsdag den 28. november 2013 om data minings potentiale for udvikling og anvendelse i Danmark. Sæt kryds i kalenderen allerede nu!

Data mining kan bidrage med vigtige data inden for følgende områder:

  • produktion
  • vedligeholdelse
  • betalingsadfærd
  • markedsføring
  • bioinformatik
  • patientadfærd
  • medicinsk diagnosticering
  • geografisk lokalisering, m.fl.

Den stigende adgang til store mængder data har skabt et behov for, at virksomheder og organisationer kan navigere i og udnytte de store datamængder.

Hvis data mining anvendes som værktøj, er der helt nye muligheder for, at virksomheder, myndigheder og forskere kan træffe beslutninger baseret på big data.

ATV vil den 28. november samle forskere og erhvervslivet til en drøftelse af følgende:

  • Hvilket udbytte af den tværvidenskabelige teknik får virksomheder, forskere og myndigheder?
  • Hvad er mulighederne i at kunne analysere store datamængder, og hvilket potentiale har data mining i et anvendelses- og industrielt perspektiv?
  • Hvad er udfordringerne ved en større udbredelse?

Blandt dagens oplægsholdere er direktør for InfinIT, professor Kim Guldstrand Larsen fra Aalborg Universitet.

 

Endeligt program offentliggøres i løbet af november.

Temamødet støttes af Siemens Fonden.